SANSESTIMULERING
OM SANSESTIMULERING
Sansestimulering er en metode, hvor man ved systematisk berøring, tryk, stræk og cirkulære bevægelser stimulerer specifikke sanser i kroppen, der knytter sig til vores fornemmelse af os selv. Sansestimulering hjælper med største nænsomhed til at samordne dine sanser således, at du får god følelse af indre ro og balance og bedre fornemmelse for dine grænser, hvilket danner grundlag for en stærkere selvværdsfølelse i en afbalanceret kropslig helhedsoplevelse af dig selv.
Et velfungerende sansesystem er afgørende for vores trivsel og livskvalitet.
SANSEBEHANDLING ER FOR DIG, DER...
- ønsker at få et større overskud i hverdagen, og få rummeligheden tilbage, og samtidig få fornemmelser for dine egne grænser.
- ønsker at udvikle eller blive mere bekendt med din egen krop og psyke.
- føler dig fyldt op af hverdagens gøremål, stress og jag.
- føler dig fysisk og psykisk tynget af belastninger og/eller handicaps.
- ønsker at tage styringen tilbage, og virkelig gøre en forandring i dit liv.
- vil have hjælp og støtte til nænsomt, at kunne få fornemmelsen af sammenhæng tilbage i dit liv og hverdag.
Aldersgruppe: Fra børn og op.
SELVE SANSEBEHANDLINGEN:
Vi mødes til en snak enten hos dig eller mig. Der hvor du føler dig mest tryg, i rolige og trygge omgivelser. Som oftest vil behandlingen tage udgangspunkt i hvor du er lige nu. Vi finder ind til det som fylder.
Jeg vil give dig behandling på min massage briks, hvor jeg arbejder med dine nære sanser, følesansen/børstning, muskelsansen/ dybe tryk, med flad og hård hånd, muskelledssansen/ bearbejdning af dine led. Jeg vil kunne bruge andre redskaber end mine hænder, da berøring kan være en svær og tillidsfuld ting.
Hav noget tætsiddende tøj på, eller blot trusser og top. Du vil altid have et tæppe over dig. Der vil være afslappende musik i baggrunden under min behandling (af dig på briksen).
Du vil kunne opleve at få små opgaver for hjemme, som du skal arbejde med til næste gang vi ses.
En behandling vil kunne give dig eftervirkninger, hvor du kan opleve dig træt, lettet, oven på, lidt ked, lidt vred eller euforisk, men dette vil aftage igen.
Har du brug for at vende din følelsesmæssige stemning, er du altid velkommen til at kontakte mig, så vi kan snakke om følelsen.
Behandlingens varighed første gang er 120 min. og efterfølgende behandlinger varer 90 min.
LÆS MERE UDDYBENDE OM SANSESTIMULATION HER
Sanseintegration er hjernens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli, dette er en fortløbende proces der foregår hvert sekund gennem hele livet.
Hjernen har brug for informationer fra sanserne, der hjælper os til at forstå vores egen krop og verden omkring os.
Sammen hjælper sanserne hjernen med at skabe et billede af kroppen og et billede af verden. En forstyrret sanseintegration påvirker vores følelse og oplevelse af os selv og vores livsfunktioner på en ofte uhensigtsmæssig måde, hvilket nedsætter vores trivsel.
Et menneske har i alt 7 sanser og det er igennem bearbejdelse af information fra disse, vi oplever og forholder os til verden. De 7 sanser er:
Fjernsanserne :
• Den visuelle sans (synssansen)
• Den auditive sans (høresansen)
• Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
• Den gustatoriske sans (smagssansen)
Nærsanserne :
• Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtsansen)
• Den taktile sans (berørings- og følesansen)
• Den proprioceptive sans (muskelledsansen, stillingssansen og en kinæstetiske sans(bevægesansen)
Det er stimuli fra de 3 nærsanser, der tilsammen danner vores kropsbillede og kropsopfattelse og disse sanser jeg arbejder med i min behandling. Ved sansestimulering som behandlingsmetode stimuleres nærsanserne hver for sig, de får den opmærksomhed de har brug for. Den korrekte og systematiske stimulation af sanserne skaber den balance der er forudsætningen for at opleve dig selv som en sammenhængende helhed i en afbalanceret kropslig helhedsoplevelse.