Vores moderne livsstil, med de mange og konstante krav udfordrer og belaster os på hele vores system psykisk som fysisk. Vi lukker ned for de signaler vores sanser giver os.
Vi hører ikke længere når vi har mavesmerter, tics, åndenød, dårlige tanker om egen værdi, vrede, sorg osv. Vores indre balance forstyrres, da vi dagligt udfordres med udefra kommende pres og forventninger om at leve op til en vis standard ift. arbejde, venner, børn, forældreskab osv. Vi udvikler stres symptomer. Vores evne til at være nærværende påvirkes og dermed også vores relationer. Vi kan komme til at se os selv som isolerede - og ikke samhørige individer, og derved få følelsen af at være ensomme og uduelige.
Ved stresstilstande er vores selvværdsfølelse på spil, og det hæmmer os i vores hverdag, når vi skal præstere, være nærværende og til stede i nuet. Vi lever vores liv med meget høj aktivitet - og stressniveau. Dette fører ofte til, at vi overhører kroppens signaler.
Hvert sekund modtager kroppen millioner af sanseindtryk, som hjernen skal bearbejde og forholde sig til. Jo mere vi er presset og stresset, desto sværere er det for hjernen at arbejde optimalt og give os de signaler vi har brug for, for at reagere hensigtsmæssigt. Vores oplevelse af os selv og verden omkring os er betinget af de informationer vi får fra vores sanser.
Den måde vi modtager og bearbejder sansestimuli på, er påvirkelig af mange forhold.
Stress er bl.a. en stor faktor i vores hverdag men også hvis du har en fysisk eller psykisk udfordring. Nærvær er evnen til at have fokuseret opmærksomhed og være i nuet.
At arbejde med sanserne øger evnen til at rumme følelser, og styrker evnen til at:
- rumme nærvær
- mærke krop og følelser
- udtrykke tanker og behov
- mærke andre og egne grænser
- mærke, forstå og acceptere dig selv
- give dig selv det rum og den plads du har brug for og ret til i hverdagen.